Hverdagen med botræning og motion


Ertebjerggaard fokuserer på et rent miljø gennem fællesrengøring, tilbyder botræning med daglige opgaver og fremmer motion og fysisk aktivitet tilpasset den enkelte elevs formåen.

Botræning og motion på Ertebjerggaard

Ertebjerggaard har botræning for vores unge. prioriterer et rent og pænt miljø gennem fællesrengøring. Vi tilbyder også botræning med daglige opgaver som vasketøj, opvask, rengøring og indkøb. Motion og fysisk aktivitet er vigtigt for elevens trivsel, herunder træning, svømmehal, gåture og ridning. Vi tilpasser aktiviteterne til den enkelte elevs formåen, så de kan få en god oplevelse med botræning.

Botræning

På Ertebjerggaard sætter vi en ære i, at her er rent og pænt, og det er en fælles opgave at sikre dette.

I løbet af ugen har vi fællesrengøring i de områder, som alle bruger. Det er blandt andet i køkkenet, rytterstuen, undervisningslokalet og toiletterne. Det er en fællesopgave, hvor personale og elever arbejder sammen.

Yderligere har vi botræning i eget hjem, for de elever som bor på stedet. Vi hjælper de unge, i det omfang de har brug for det.

Botræning er f.eks. at:

  • Vaske tøj
  • Vaske op
  • Gøre rent
  • Handle ind
  • Lave mad
  • Skifte sengetøj

Hvis det er nødvendigt, så laver vi gerne et skema til den unge, så de nemt kan overskue hvornår de f.eks. skal skifte sengetøj eller gøre rent i køkkenet.

Motion

Vi tager hånd om elevens velvære på flere dimensioner. Det indebærer også, at vores elever får rørt sig.

Derfor har vi forskellige former for motion flere gang om ugen. Vi træner i fitnesscenter i Slagelse, har forskellige aktiviteter i sportshal, tager i svømmehallen, går lange ture i skoven og ved strand m.m.

Desuden kræver vores praktiske aktiviteter på gården ofte også nogle fysiske anstrengelser. Og så får de unge også motion, når de har ridetimer.

Motionen og aktiviteterne tager naturligvis udgangspunkt i den enkelte elevs fysik. Ingen udsættes for aktiviteter, de ikke kan gennemføre.​

Det er bl.a. gennem botræning og motion, vi hjælper de unge med at blive klar til fremtiden.

Er du nysgerrig på botrænig hos Ertebjerggaard? Kontakt os på telefon (+45) 41 87 65 89 eller ash@ertebjerggaard.dk.

Privatliv
Ertebjergaard

Nødvendige cookies

Tredjeparts-cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.